Velkommen til Karlebo Kro
Kære gæst
Mit helt personlige forhold til Karlebo Kro kan beskrives med et ord: Stolthed. Jeg er stolt af, at vi konstant sørger for at kroen er i bevægelse, så vi ikke blot lever af historien, men skaber vores egen historie og nye traditioner. Jeg er stolt af hele holdet såvel foran- som bag- kulisserne, der alle er drevet af engagement og kærlighed til kroen.
Vi har kun én mission, nemlig at få vores gæster til at føle sig tilfredse og velkomne på Karlebo Kro. Derfor er vores kokke kompromisløse, når det gælder råvarer. Og selvom vores tjenerstab ikke dækker op med målestok som i gamle dage, går de aldrig på kompromis med kvalitet og service, så alle uanset anledning, skal føle sig hjertelig velkommen på kroen.
Med venlig hilsen
Bo Terp